|
|
|
Hvilke myndigheder skal underrettes om dødsfaldet?
Anmeldelsen skal ifølge lovgivningen ske inden for 48 timer efter dødsfaldet.
|
|
Afskeden Som pårørende kan man også være med til at gøre den døde i stand. Dette gøres bedst lige efter dødens indtræden og evt. sammen med plejepersonalet. Det er mest almindeligt at få eget tøj på. Det kan også gøres sammen med bedemanden, men bedemanden må først lægge afdøde i kiste, når lægens dødsattest er udfyldt med de sikre dødstegn. Da det er bedst, at afdøde er et køligt sted, er de fleste nødt til at vælge, at kisten føres fra hjemmet til et kapel i løbet af det første døgn. En gammel skik er at synge den afdøde ud af hjemmet. Det er en lidt mere privat afsked end den senere højtidelighed, som nogle holder meget af. Bedemanden hjælper gerne med dette. |
|
Ved donation af egen krop til forskning |
| Begravelsen Bedemanden skal værne om respekten for den afdødes og de pårørendes ønsker, og skal have kendskab til forskellige religioner og lokale traditioner. Begravelse inden for den danske folkekirkes område forudsætter som regel medlemskab af kirken. Præsten bestemmer, hvad der må foregå i kirken. Man skal respektere og acceptere det af kirken og præsten fastsatte ritual, der dog giver plads til visse variationer. I samtalen med præsten aftales disse, ligesom man fortæller om afdøde og vælger de salmer, der skal synges ved højtideligheden. På samme måde har andre trossamfund deres specielle og fastlagte ritualer, der naturligvis skal respekteres. En borgerlig begravelse er ikke bundet af ritualer og kan ske helt efter personlige ønsker. Bedemanden kan være til stede og bistå med den hjælp de pårørende måtte ønske. |
|
Kirkegårde og gravsteder
|
| Sorg, krise, hjælp Det er naturligt at sørge over tabet af et nærtstående familiemedlem eller en nær ven. Men i nogle tilfælde kan det udvikle sig til en psykisk krise eller en depression. Familie, venner eller bekendte er dog vigtige ressourcepersoner, der hjælper blot ved deres nærvær, men er dette ikke nok, er præsten et godt tilbud på en sjælesørger. Selvhjælpsgrupper er for nogen det rigtige sted at dele sorg, savn og bekymringer. Egen læge kan henvise til psykolog. Der kan ydes tilskud fra den offentlige sygesikring de første 6 måneder efter hændelsen og til i alt 12 konsultationer. Tilskuddet er 60% af psykologens honorar. Ligeledes giver den private Sygeforsikring Danmark hjælp til denne psykologbistand. Maximalt ydes der dog ca. kr. 1.100 pr. år. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn har behov for at tale om deres sorg. Har de mistet en bror, søster eller den ene forældre, kan det være svært at tale med den tilbageblevne og selv sorgramte forældre, som de gerne vil skåne og beskytte. Det er godt for børn og unge at tale med jævnaldrende i samme situation med støtte fra en voksen person, en psykolog, pædagog eller præst. Ofte kan skolens psykolog henvise til denne hjælp. Foreningen »Kræftens Bekæmpelse« har et sådant netværk rundt omkring i landet. |
| Boopgørelse Skifteretten indkalder til et møde med henblik på boopgørelse 2 til 4 uger efter begravelsen. De skriver til anmelderen af dødsfaldet, men andre arvinger bør også tage med eller give en fuldmagt til anmelder. Man vil i brevet orientere om hvilke oplysninger, der skal medbringes. Blandt andet dokumentation for alle udgiftsposter vedrørende begravelsen. I øvrigt kan vi henvise til pjecen fra Told og Skat, der hedder »Dødsbo«. Her gives klare oplysninger om, hvad der skal ske ved en boopgørelse/formueopgørelse i skifteretten, og hvilke skifteformer der findes. De vil endvidere vejlede om, hvilken skifteform der er bedst for den enkelte. Husk at medbringe penge til Retsafgiften, oplysninger og andre relevante papirer såsom begravelsesregningen eller andre udgifter, man selv har betalt, som vedrører begravelsen. |
| Økonomi i forbindelse med begravelse Bedemanden er behjælpelig med at få overblik over udgifterne til begravelsen. Det vil sige til kirkegården, gravstedet, kremation, kiste, urne, kørsel, blomster, annoncering med mere. Afdødes konti i banken bliver spærret, indtil boet er behandlet i skifteretten. Udgifterne til begravelsen og evt. vedligeholdelse af et gravsted betales af boet, hvis der er penge til det. Den, der bestiller begravelsen, er ansvarlig for, udgifterne i forbindelse med begravelsen betales. Det er muligt at ansøge kommunen om begravelseshjælp. Denne hjælp er trangsbestemt. Hvilket vil sige, at der er fastsat øvre grænser for, hvornår hjælpen udbetales. Der henvises til kommunens pjece om »Begravelseshjælp« eller »Efterlevelseshjælp«. En person født før 1. april 1957 er dog sikret et mindstebeløb på kr. 1.050,-. Børn og unge under 18 år får begravelses-hjælp uanset formue eller ej. Hjælpen dækker dog ikke alle udgifter i forbindelse med en bisættelse eller begravelse. Er man medlem af den private Sygeforsikring Danmark i gruppe et eller to, er der også begravelseshjælp. ATP og Dyrtidsfonden orienteres om dødsfaldet gennem folkeregistret. Hvis man ønsker at få oplyst, hvad der kan udbetales ved dødsfald, kan man ringe til ATP tlf.nr. 70 11 12 13. Vær opmærksom på om afdøde har private forsikringer, der kommer til udbetaling ved død. Fagforening vil gerne oplyses om dødsfaldet, hvilket bedemanden kan være behjælpelig med. Flere fagforeninger har begravelseshjælp i deres overenskomst. Hos erhvervsaktive er der ofte en gruppelivsforsikring |
Når nogen dør 
Meget ofte er det bedemanden, der hjælper med alt dette. Ligesom han/hun også henvender sig til præsten eller kordegnen i bopælssognet, for på de pårørendes vegne at aftale tid for en begravelse eller bisættelse, der senest skal finde sted på 8. dagen efter dødsfaldet. (I særlige tilfælde kan embedslægen dispensere fra denne regel).