Bedemand og bedemandsforretning, begravelsesfirma, bedemandsfirma eller hvad man nu vælger at kalde det, har altid været omgæret af en vis mystik eller utilnærmelighed.
Underligt nok - i betragtning af, at næsten alle mennesker, før eller siden, kommer i kontakt med en bedemandsforretning. Arbejdet som bedemand, kan vel kaldes det mest naturlige erhverv der findes. Der er ikke skygge af mystik ved en bedemand. Bedemænd er som mennesker er flest.
Bedemanden fra Skov Madsens bedemandsforretning hjælper ved både begravelse og bisættelse på vanlig vis med at ordne papirer til de offentlige instanser, arrangere begravelsen eller bisættelsen, levere kiste, istandgøre og lægge afdøde i kiste, føre kisten til kapel eller kirke, samt hjælper med bestilling af blomster, annonce, stenhugger osv. alt sammen ud fra familiens ønsker og behov.
1. Uddannelse til bedemand?
Der findes i Danmark ikke nogen autorisation af titlen bedemand. Det vil sige at det er ikke er et beskyttet erhverv, og enhver kan derfor starte en begravelsesforretning og kalde sig bedemand.
Men det betyder ikke, at der ikke findes en uddannelse for bedemænd. Og det gør jo en forskel i den viden, den enkelte bedemand har omkring håndtering af dødsfald, bisættelser og begravelser .
I vores forretning er vi alle uddannede og eksaminerede bedemænd.
Uddannelsen består af både en teoretisk del og en praktisk del i et 2-årigt forløb. Vi undervises blandt meget andet i sociallovgivning, arve-og skiftelov, kirke- og kirkegårdslov, ligsynsloven samt i retsmedicin, psykologi og etiske regler omkring dødsfald.
Desuden står vi i en slags mesterlære hos en praktiserende bedemand ( der selv har uddannelsen) og skal i en periode arbejde i en anden bedemandsforretning. Derefter afsluttes der med en eksamen i såvel teori som i praktik.
Derfor findes betegnelsen ”Eksamineret bedemand”, der samtidig borger for kvaliteten og ”know-how”.
2. Hvorfor hedder det en bedemand?
I gamle dage havde hver by en Bydemand. Bydemanden blev brugt når der skulle holdes fest.
Det var inden Postdanmark, så når der var nogle der skulle holde fest, fødselsdag, bryllup m.m. så blev Bydemanden bedt om at gå rundt til de personer man ville have med til festen og byde dem med til festen.
Bydemanden blev også brugt når det drejede sig om indbydelse til at deltage i begravelser og senere da Postdanmark overtog invitationerne, koncentrede Bydemanden sig om at arrangere begravelser.
Ordet Bydemand er så senere blevet til bedemand og det har altså ikke noget at gøre med en mand, der beder.
3. Hvordan benyttes kister?
En kiste kan være mange ting f.eks. en skatkiste en dragkiste osv. Men hos bedemanden er det altid en ligkiste, det drejer sig om.
I Danmark er der lov for at alle døde skal begraves eller kremeres i en kiste uanset tro og tradition fra andre lande.
En kiste til kremering behøver ikke at være så robust som en kiste til begravelse, da en begravelseskiste skal kunne bære al den jord der kastes ovenpå den – flere hundrede kilo.
En kiste kan laves i flere træsorter: Egetræ, Mahogni Birk og Fyr, som er de sorter Skov Madsens Bedemandsforretning forhandler foruden de traditionelle hvide kister, som er lavet af delvis mdf- og spånplader samt fyrretræ.
En egetræskiste skal på mange kirkegårde fredes i længere tid end den normale fredningstid, som er minimum 20 år, for de andre kister. Bedemanden vil gøre de pårørende opmærksom på dette, men skal og så huske at meddele dette før begravelsen til graveren.
Nogle spørger os om de må lave deres egen ligkiste. Det må man gerne! Man skal blot overholde de mål kirkegården har sat til afstivningen af grave. Eller de mål en krematorieovn kan modtage kister i. Samt overholde de regler, der er med hensyn til at tætne kisten og brug af diverse materialer maling osv. af miljømæssige hensyn.
Hos Skov Madsens Bedemandsforretning polstre vi altid kisterne indvendig, så det er en pæn kisteseng at lægge den døde ned i. Standard er med hvidt linned, men vi kan også levere en polstring i blå, grøn, beige og lilla.
Kommer en afdød hjem i kiste fra udlandet, er det i en tæt lukket zinkkiste inden i en trækiste. Zinkkisten forgår ikke i jorden og må heller ikke kommes ind i Krematoriets ovn, derfor må bedemanden åbne den yderste kiste samt zinkkisten og lægge afdøde over i en ny dansk kiste.
Bedemændene fra Skov Madsens Bedemandsforretning har stor erfaring i at hjælpe folk med dødsfald i udlandet såvel som udlændinge, der er døde i Danmark, og som skal transporteres til deres hjemland idet alle hos Skov Madsens bedemandsforretning taler både engelsk, tysk og en enkelt taler også fransk.
4. Hvordan benyttes urner?
Der er lovmæsige krav om, hvordan urner skal være her i Danmark:
En urne skal kunne rumme mindst 4 liter.
En urne skal kunne plomberes ( af sikkerhedsmæssige hensyn)!
Udover ovenstående landsdækkende lov, har en del kirkegårde vedtaget egne regler, som skal overholdes:
Nogle ønsker at det skal være forgængelige urner dvs. urner der er fremstillet af ler og ikke hårdtbrændt, de må ikke være af stål, eller sten. Men af hensyn til miljøet helst fremstillet af presset bark eller plantefibre. Disse urner har Skov Madsens Bedemandsforretning i flere faconer og farver.
Endvidere findes der specielle søurner beregnet til askespredning over havet.
5. Hvorfor hedder det en rustvogn?
En rustvogn bliver også kaldet en ligbil, fordi den er bygget op til at kunne rumme en kiste. Ligeledes er der med vinduer i hele ”lastrummet”, så omverdenen kan se, at her køres der med an nyligt afdød person. Er det på turen til eller fra kirken, er kisten ofte pyntet med blomster. Dette bør betyde, at de mennesker der møder en rustvogn lige stopper op og vender fromt mod kisten
og evt. følget (familien) efter rustvognen for at vise respekt for afdøde og de sørgende. En skik ikke mange mennesker kender til mere.
De fleste kører efter rustvognen i egne biler, men af og til spadserer folk også efter når afstanden tillader det. Derfor er farten altid rolig og afpasset situationen
En rustvogn er som regel sort, sølvfarvet, evt. mørkeblå her i landet. Det vil sige en nobel dæmpet farve der passer til sorgens farve. Vores rustvogne er sølvfarvede.
Vi bedemænd fra Skov Madsens Bedemandsforretning bliver af og til spurgt om, om det er nødvendigt at rekvirere en rust vogn. Hertil må vi svare, at der i begavelsesloven blot står at kisten skal fragtes sømmeligt. Begravelsesmyndigheden og da også de fleste mennesker mener, at dette mål nås ved benyttelse af en rustvogn.
6. Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Betegnelsen bisættelse og begravelse bruges ofte i flæng. Men for fagfolk dvs. bedemænd, kirkegårdspersonale, præster osv. er der en væsentlig forskel i betydningen af disse ord:
Ved ordet begravelse forstås, at kisten med afdøde sænkes hel i jorden og jordpåkastelsen – som foretages af præsten - foregår ude på kirkegården. Langt de fleste kirker har en omkringliggende kirkegård, og kisten bæres ud af kirken af de pårørende og føres af direkte hen til gravstedet.
Det betyder at:
1) bedemanden kommer ikke med en rustvogn
2) kirkegårdspersonalet skal grave en grav, så kisten kan sænkes i jorden
3) præsten skal vide det i forhold til de ritualer, der skal foregår inde i kirken og ude på kirkegården.
Ved bisættelser står kisten også inde i kirken eller et kapel, og der holdes en Gudstjeneste som ved begravelser, men her skal kisten efterfølgende køres til krematoriet. Det betyder:
1) bedemanden skal være ved kirken/kapellet med en rustvogn og modtage kisten, når den bæres ud af de pårørende, for derefter at køre til krematoriet
2) kirkegårdspersonalet modtager først nogle dage senere afdødes aske i en urne, og de skal derefter kontakte de pårørende for sammen med dem at begrave urnen,
3) præsten foretager jordpåkastelsen inde i kirkerummet og hele højtideligheden er slut, når kiste bæres ud til rustvognen.
Det har i flere århundreder været dansk tradition at begrave døde i en kiste. Først i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte nogle mennesker at frem komme med ønsket om at brænde lig – deraf navnet ligbrænding - som også benævnes kremering. Ønsket udsprang af ønsket om at minimere smittefare, idet man havde oplevet store epidemier bl.a. den ”Spanske syge” som krævede mange dødsofre. Og specielt af folk som ikke var nært knytte til kirken.
Denne nye fremgangsmåde blev ikke modtaget med åbne arme, hverken af befolkningen i al almindelighed eller af Den danske Folkekirke. Først engang i 1950èrne blev det pålagt præsterne at foretage bisættelser i kirken uanset om de holdningsmæssigt var imod kremering/ligbrænding.
I dag bliver mere end 70 % af befolkningen i alle større byer bisat, kremeret og urne begravet. På landet er tallet endnu omvendt, men tendensen i retning af flere bisættelse og kremering er tydelig.
Der er forskellige traditioner alt efter hvilken religion eller tros retning men bekender sig til, f.eks.:
Katolikker bruger bl.a. vievand og røgelse, ved deres begravelser
Sidste dages Hellige også kaldet mormoner gøres i stand og lægges i kiste af mormoner.
Jehovas Vidne ønsker ikke tilstedeværelse af kors og har egen foredragsholder, der leder en afskedsceremoni for deres trosfæller før begravelsen
Buhdister bruger ligeledes røgelse, laver deres eget alter og har deres egen munk til at lede ceremonien. Alle deres døde bliver alle kremeret, helst i overværelse af munk og de efterladte.
Hinduer bliver også kremeret også helst i overværelse af familien.
Dette er slet ikke fyldestgørende for de enkelte trosretninger, men det er blot for at nævne nogle få eksempler på forskellige skikke.
7. Kan man blive begravet i sin egen have?
Ja det kan man godt, men der er visse regler der skal overholdes.
Grunden skal være mindst 5.000 m2 og der skal tinglyses gravfred på grunden, hvilket man lige skal have i tankerne, hvis man på et senere tidspunkt skal sælge ejendommen.
8. Kan man få spredt sin aske over åbent hav?
Ja det kan man godt. Man skal søge om tilladelse i kirkeministeriet, hvilket bedemanden er behjælpelig med.
Spredningen skal foregå diskret og ikke virke anstødende. Bedemanden er også behjælpelig med at arrangere båd, hvis man ikke selv råder over en båd.
Man kan godt søge tilladelsen medens man stadig lever og opbevare tilladelsen sammen med sine personlige papirer og et godt råd er, at man orienterer sin familie om det, så de pårørende er bekendt med ønsket.
I øvrigt er det altid en god ide at lave ”Min sidste vilje”, som man kan få ved at henvende til bedemanden. Der ved opnår man at få sin sidste ønsker opfyldt, hvilket gør det meget lettere for de efterladte at træffe de rigtige beslutninger.
9. Hvad er forskellen på en dødsattest og en dødsanmeldelse?
En dødsattest skal udfærdiges af en læge ( som ikke må være i familie med den afdøde eller på anden måde nærtstående). Attesten kan først udfyldes når de sene og sikre dødstegn er fremkommet. Nogle tror fejlagtigt at der skal går 6 timer efter dødsfaldet. Denne lov blev ophævet i 1972, men håndhæves hårdt af megen sundhedspersonale endnu. Det er blot vigtigt at afdøde har de sene dødstegn, så kan der gå 3 timer eller 9 timer, det er ikke tiden der er det afgørende, men symptomerne.
Bedemanden må først lægge afdøde i kiste når der er skrevet en dødsattest. Ved dødfundne uventede dødsfald skal både politi og embedslæge undersøge afdøde, udskrive og udlevere dødsattesten. Dødsanmeldelsen er, som ordet siger, en blanket, hvorpå man (de pårørende) anmelder dødsfaldet og anmoder om en begravelse eller bisættelse (på blanketten står der ligbrænding). Denne hjælper bedemanden meget ofte de efterladte med at udfylde. Nogle får kordegn eller præst til at skrive denne, og i dag kan det også gøres via en blanket nedtaget fra nettet.
Dødsanmeldelsen skal afleveres hos begravelsesmyndigheden vedlagt dødsattesten og helst en kopi af dåbsattest(er) og evt. vielsesattest. Der kan ikke foretages begravelse eller bisættelse før disse papirer er modtaget og godkendt af begravelsesmyndigheden. Herfra videresendes kopier af stemplede, underskrevne godkendte dødsanmeldelse til præsten, kirkegården, krematoriet, folkeregistret, socialforvaltningen og skifteretten.
Ofte må bedemanden kører rundt med disse pairer for at meddelelsen når frem i tide.
9. Hvordan foregår en muslimsk begravelse?
Der findes forskellige skikke alt efter, hvilken tro man bekender sig til. Muslimer ønsker at blive begravet i jorden og helst dagen efter dødsfaldet, hvilket ikke er muligt her i Danmark på grund af de danske love og regler omkring dødsfald og begravelser.
Skov Madsens Bedemandsforretning har erfaring i at hjælpe muslimer med at få deres afdøde slægtning begravet, både her i landet samt i hjemlandet, hvis man ønsker afdøde hjem til eget fædreland.
Familien tager som regel selv kontakt til Imamen. Men bedemanden er bekendt med hvordan afdøde gøres i stand før begravelsen og kan levere nyt, hvidt lærred i rigtigt bredde og længde, samt neutral kiste (uden kristne symboler på.) Her hjælper bedemanden selvfølgelig også med papirer til alle offentlige instanser samt til diverse konsulater, hvis afdøde skal til hjemlandet og begraves.
Kontakt gerne Skov Madsens Bedemandsforretning for yderlig hjælp og information.